Der bliver stille…
Der er noget ganske sælsomt over at se hvordan samfundet og hvert enkelt menneske ligesom går ned i gear i takt med at landet lukkes ned på grund af Corona. Det er lidt ligesom at zoome ind – og vups, så ser man pludselig nye detaljer og nuancer som man tidligere ikke lagde mærke til i skyndingen.
Der bliver stille…
Det er der i grunden noget umiddelbart dejligt og beroligende over.
Som når man som barn kom til at jogge lidt for langt ud i vandkanten i gummistøvlerne – og vandet lige nøjagtigt skvulpede op over kanten af støvlen. Efter det først gys og gisp vænnede kroppen og foden sig egentlig hurtigt til det kolde vand og accepterede situationen.
Men der gik nu ikke mange minutter før ubehaget alligevel kom krybende…
Der bliver stille …
I min hverdag som Teknisk Audiolog går min arbejdsdag almindeligvis ud på at forhindre , at der bliver alt for stille i menneskers liv på grund af høretab. Det er en udfordrende og livsbekræftende opgave.
Udfordrende fordi stilheden ofte er kommet snigende over en del år. - At fluerne og hvepsene, efterhånden som sommer tog endnu en sommer sagte snurrede mindre og mindre. - At det oplevedes som om cikaderne forsigtigt holdt sig mere og mere på afstand for hver rejse sydpå… Det kan gøre det udfordrende af forklare – og at erkende sit høretab.
Livsbekræftende fordi barnets begejstring ofte spores i selv et ældre menneskes liv, når den genvundne hørelse lader nye, - og dog velkendte lyde glide frem gennem glemslens tåge. Urets tikken. De knirkende gulvbrædder. Fuglenes fløjten i foråret. Barnets fortrolige hvisken.
Der bliver stille…
Sådan skrev én af mine kollegaer for nogle år siden på en tavle på Toldbodstræde i Struer. Anledningen var at vi på en personaledag med hjælp fra en konsulent, sammen skulle forsøge at nå ind til det vi mente var kernen i den værdi vi som lokalt hørecenter repræsenterede. En af opgaverne lød således på at skrive en nekrolog over det ”afdøde” hørecenter. En lidt bizar opgave, men alligevel en god måde at skabe refleksion over hvad det egentlig er vi går og laver. Hvad er det for en forskel vi gør og hvad vil der ske, hvis vi ikke var der til at gøre den forskel? Det gav også anledning til at overveje, hvilken forskel det er man egentlig ønsker at gøre, men måske ikke udlever i dag.
Det er jo tanker, som man i alle livet forhold med fordel kan stille sig selv. Måske nu i stilheden…
Der bliver stille…
Nu har vi så på grund af Coronavirus epidemien haft lukket i vores 4 afdelinger i et par uger. Der er godt nok stille. Lidt ligesom at have 4 børn parkeret på hvert sit værelse med døren lukket. Og jeg kan ikke helt slippe tankerne fra da listen med alle navnene der skulle ringes aflysninger til, blev til mennesker . Mennesker som måske netop havde fattet modet til at komme ind og få foretaget en høreprøve. Et menneske , som måske netop gradvist havde erkendt en hørenedsættelse - og tilladt sig selv at se håbet spire frem. Håbet om en bedre fremtid med lettere ved at klare sig i hverdagen med et krævende arbejde. Om bedre at kunne høre familien, vennerne, livet.
Listen , med navnene , med navnet , med den person som i årevis havde hørt dårligt og klaret sig igennem med nogle 8-10 år gamle apparater. Nu så han frem til at kunne tage imod den fremtid jeg havde stillet ham i vente hørermæssigt; at kunne læne sig lidt mere tilbage og simpelthen være lidt mere med . Lidt mindre anspændt i hoved, krop og nakke, simpelthen fordi han nu ville kunne høre flere detaljer.
Listen indeholdt også navnet på ham , ham der jo er døv på det ene øre efter et langt liv med nogle gevaldige skrammer som livet nu kan give. Han hører så skrækkeligt dårligt på det andet øre, hvor han så heldigvis har et godt høreapparat. Problemet var bare at nu var det blevet væk…
Der bliver stille….
Opgaven med at hjælpe mennesker, til en bedre hørelse kan måske for nogle virke, som en lidt lille og perifer ting. Det er i hvert fald ikke en kritisk funktion ifølge myndighedernes retningslinjer. Det er jeg enig i. Alligevel ser jeg dilemmaet i, at der for nogle, for ham og for hende bliver så skrækkelig stille…
Smedegade 11,
Vestergade 4, st th
I. C. Chr. Allé 8
Finderupsvej 5