Hos Vestjyllands Hørecenter mener vi, det er vigtigt, at dit hørecenter ligger tæt på dit hjem. Derfor har vi en afdeling i både Ringkøbing, Holstebro , Struer og Skjern. Afdelingen i Ringkøbing åbnede i 2014.
Det betyder, at Vestjyllands Hørecenter i Ringkøbing har fået det bedste fra to verdener – både den solide viden og erfaring som Hørecenter Vestjylland beror på, men også professionelt udstyr samt nye lokaler.
Vi byder dig velkommen til Vestjyllands Hørecenter i Ringkøbing.
Du finder Vestjyllands Hørecenter i Ringkøbing beliggende centralt på en lille stikvej mellem Banegården og Holstebrovej. I det gamle håndværkerlaugs hus har vi indrettet os med kontor til både høreprøve, tilpasning, justering og ørelægeundersøgelse.
Der er mulighed for gratis parkering ved bygningens gavl eller 100 meter derfra, lige ved kirkegården. Hørecenter Ringkøbings lokaler ligger desuden på gadeplan, så det er nemt og ubesværet at komme frem.
Når du kommer ind i klinikken fra I. Chr. allé, vil du træde ind i receptionen. Der er mulighed for at kigge nærmere på vores informationsmateriale eller vores udstilling, som præsenterer Vestjyllands Hørecenters forskellige høreværn og høreapparater.
Vores lokaler er lyse og velindrettede – vi ønsker at skabe de bedste rammer for din oplevelse her hos Vestjyllands Hørecenter i Ringkøbing.
Hørelsen er en helt essentiel del af livet. Den hjælper os med at kommunikere og forstå andre mennesker. Vi lytter til musik med hørelsen – lytter til personerne i fjernsynet. Hørelsen kan advare os, når der er fare på færde. Ligeledes gør den os opmærksom på sommerens ankomst, når bierne summer og fuglene synger. Netop derfor kan hørelidelser eller hørevanskeligheder være en altoverskyggende udfordring – derfor skal du tage høretab eller høreudfordringer alvorligt.
Her hos Vestjyllands Hørecenter i Ringkøbing giver vi din hørelse den opmærksomhed, den fortjener. Vi lytter til dig. Når du starter i forløb hos os, kan du møde op til to tekniske audiologer, men dit forløb vil typisk blive fulgt af en enkelt. På den måde sikrer vi os, at der bliver fulgt op på alle dine udfordringer, undersøgelser og behandlinger. Det er ofte denne del af processen, som kan forfine din høreforbedring helt optimalt.
Der findes flere forskellige former for høreprøver – derfor er det meget forskelligt, hvordan en høreprøve foregår. Vi tilbyder blandt andet talehøreprøve, tonehøreprøve og måling af mellemtryk. Nogle prøver kræver, at du deltager aktivt i undersøgelsen. Andre foregår mere passivt, hvor vores udstyr klarer opgaven for dig. Ligeledes er der forskel på undersøgelsen, alt efter om høretabet mærkes i det indre øre, mellemøret eller i hørenerven.
En vigtig del af høretesten vil også involvere en regulær samtale, hvor audiologisten stiller dig nogle personlige spørgsmål. Fx er det interessant at vide, hvor længe du har oplevet hørevanskeligheder, om du har været udsat for et dominerende støjniveau på dit job, og hvordan dine hørevanskeligheder påvirker din livskvalitet.
Hos Vestjyllands Hørecenter i Ringkøbing er vores fornemmeste opgave at udvise kyndig professionalisme, men samtidig ønsker vi at fungere som en pålidelig og forstående støtte gennem dit forløb.
Kontakt Vestjyllands Hørecenter i Ringkøbing
Ønsker du at bestille tid til en uforpligtende og gratis høreprøve? Vi kan i samme omgang tilbyde kyndig konsultation og vejledning.
Kontakt vores afdeling i Ringkøbing på 97 85 12 12 . Hvis vi ikke tager telefonen, så læg blot en besked på telefonsvareren med dit navn og nummer – så vil vi vende tilbage til dig, så snart vi kan.
Du kan også sende en mail til info@vestjyllandshc.dk , hvis det passer dig bedre.
Åbningstider
Tirsdag: 8-16
Fredag ulige uger: 9-13
Ændringer kan forekomme, ring venligst for tidsbestilling.
Tak for beskeden.
Vi vender tilbage snarest muligt.
Oops, there was an error sending your message.
Please try again later
Ups, der er sket en fejl.
Prøv venligt igen senere.
Smedegade 11,
Vestergade 4, st th
I. C. Chr. Allé 8
Finderupsvej 5