Oticon Opn hos Vestjyllands Hørecenter
Verdensnyhed fra Oticon er kommet til Struer

Florida var stedet, hvor 1.500 tekniske audiologer fra hele verden var samlet til præsentationen af Oticons banebrydende verdensnyhed på høreapparater, Oticon Opn. Nu er verdensnyheden kommet til Danmark, hvor du kan erhverve høreapparaterne hos Vestjyllands Hørecenter i Struer, Ringkøbing eller Holstebro.
- Vi glæder os til at fortælle om Oticon Opn og til at præsentere høreapparatet til vores foredrag og Åben Høredag. Oticon Opn sætter helt nye standarder for taleforståelse og lydgengivelse i høreapparater, siger teknisk audiolog og indehaver af Vestjyllands Hørecenter, Lars Braüner.
Med sin BrainHearing teknologi er Oticon Opn det første høreapparat, hvor det er dokumenteret, at hjernens arbejde bliver lettere, og hvor brugeren dermed kan huske mere af det, der bliver sagt. Den hurtige og meget præcise platform Velox behandler lyddata 50 gange hurtigere end tidligere og scanner, analyserer og reagerer på lydene i omgivelserne mere end 100 gange per sekund.
- Den ekstremt hurtige behandling af lyddata betyder, at brugerne kan nyde et komplet lydbillede. Desuden har Oticon Opn teknologien OpenSound Navigator, der scanner lydomgivelserne hele vejen rundt - 360 grader- og brugerne kan følge de lyde, de ønsker at høre og skifte fokus, når de ønsker det, forklarer Lars Braüner.
Tests viser, at Oticon Opn forbedrer taleforståelsen med over 30 procent sammenlignet med Oticons mest avancerede høreapparat til dato, Alta2 Pro.
- Brugere af Oticon Opn oplever også, at de bruger 20 procent mindre energi på at forstå, hvad der bliver sagt. Og da brugere af Opn bruger færre af hjernens ressourcer på at forstå, kan de huske 20 procent mere af det, der bliver sagt, siger Lars Braüner.
Oticon Opn er desuden designet med fokus på fremtiden med det trådløse kommunikationssystem TwinLink.
- TwinLink gør det muligt for brugerne at streame lyd direkte til deres høreapparater fra deres smartphones eller andre enheder. Oticon Opn er desuden verdens første høreapparat, som har forbindelse til internettet via netværket "If This Then That". Gennem netværket kan brugerne tilslutte en række enheder brugt i hverdagen, såsom dørklokker og alarmsystemer, siger Lars Braüner.
- Der er som altid mulighed for at bestille tid til en gratis høretest, ligesom man har mulighed for at apparaterne gratis og uforpligtigende i en måned. Desuden vi mulighed for at købe høreapparater på abonnement, siger LarsBraüner.





